AAB Afdeling 81
Din bolig » Dørbrikker, nøgler og dørtelefon

Dørbrikker, nøgler og dørtelefon

Afdelingens døre er udstyret med systemnøgler. Den enkelte lejlighed har minimum 3 nøgler med systemnøglenummer, samt 3 dørbrikker. Systemnøglerne kan bruges til egen hoveddør, postkasse, kælderrum, samt portene og ejendomsskuret. Dørbrikkerne bruges ved hoveddørene og ved kælderdørene. Opgangene er udstyret med dørtelefoner. Vejledning til betjening af dørtelefonen fra lejlighederne kan findes under Beboervejledninger, se også Forebyggelse af indbrud.

 

Bestilling af ekstra nøgler og dørbrikker

Hvis du ønsker ekstra nøgler eller dørbrikker, kan de bestilles hos afdelingsbestyrelsen. Man afholder selv udgiften til de ekstra nøgler (pris 2023 er ca. 450 kr. pr. stk. ved bestilling af 1 stk. nøgle) og dørbrikker (pris 2023 100 kr. pr. stk.). Bestilling kan foretages med underskrift på bestillingsblanket i bestyrelsens træffetid eller ved rekvirering via mail, som beskrevet nedenfor.
Udgiften til ekstra nøgler og dørbrikker skal forudbetales til afdelingen og du modtager instruktioner om mulige betalingsformer, som svar på din bestilling.
 

Bestilling af ekstra nøgler

Send afdelingsbestyrelsen en særskilt mail (afd81@aab.dk) som indeholder
  • Navn på juridisk lejer (fremgår af lejekontrakten).
  • Adresse.
  • Telefonnummer.
  • Nøglenummeret på din nøgle. Nøglenummeret står på bagsiden af nøglens hoved (nederste linje).
  • Antal nøgler du ønsker at bestille.
 

Bestilling af ekstra dørbrikker

Send afdelingsbestyrelsen (afd81@aab.dk) en særskilt mail som indeholder
  • Navn på juridisk lejer.
  • Adresse.
  • Lejemålsnummer.
  • Antal dørbrikker du ønsker at bestille.

Alle oplysningerne står på din lejekontrakt. Lejemålsnummeret står i øverste højre hjørne på forsiden af lejekontrakten (1-81-XX-XX).
Mødekalender
AAB Afdeling 81 | Nøddebogade 2-4 | 2200 København | afd81@aab.dk